| sådan gør vi på l.e. |
|
Plan for studievejledningsåret September-oktober-november: Alle elever kommer til en personlig samtale med en af skolens studievejledere. Samtalen tager udgangspunkt i elevens uddannelsesplan og baggrunden for valg af brobygninsønsker. Ugen efter efterårsferien: Torsdagsarrangement, hvor der er besøg af to elever fra tidligere årgange. De fortæller om, hvordan de oplever deres ungdomsuddannelse, og hvordan de oplevede overgangen fra efterskole til ungdomsuddannelse. Uge 45 og uge 46: Fra og med skoleåret 2008/2009 indførtes der obligatorisk brobygning for alle landets 10. klasses elever, uanset om disse går på efterskole eller en almindelig folkeskole. Dette betyder, at hvert skoleår skal alle vores 10. klasser også på et to ugers brobygningskursus på en ungdomsuddannelse – dette foregår i Svendborg. Brobygningen foregår altså fra efterskolen, og kan ikke foregå hjemmefra. De to brobygningsuger planlægges af de modtagende uddan-nelsesinstitutioner ud fra de ønsker eleverne foretog, da de stadig gik i 9.ende klasse. Uddannelsesplanen skulle gerne være udarbejdet sammen med elevens studievejleder på den nuværende skole, hvorefter den automatisk skulle blive sendt til os i marts måned. Det er et lovkrav, at den ene brobygningsuge skal foregå på en erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Der skal derfor vælges mindst en uges brobygning i en af flg. uddannelser fra Svendborg Erhvervsskole: HHX (handelsgymnasiet) HTX (teknisk gymnasium) Erhvervsuddannelser inden for: Dyr, planter og natur Produktion og udvikling Strøm, styring og IT Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg Medieproduktion Merkantil Mad til mennesker Sundhed, omsorg og pædagogik I den anden brobygningsuge kan der vælges mellem ovenstående og endvidere STX (studentereksamen) og HF fra Svendborg Gymnasium. Brobygningskurset forløber i ugerne 45 og 46 og vil foregå i dagtimerne fra klokken 08:00 – cirka. 14:30. Eleverne bliver transporteret frem og tilbage i busser bestilt af skolen – vi afholder også udgiften til dem. Når eleverne kommer hjem efter en ”dag i marken”, skal de hjem og lave obligatorisk, selvvalgt opgave (kort OSO). Denne opgave er også et lovkrav og skal tage udgangspunkt i elevens valg af fremtidigt erhverv, samt tidligere udarbejdede uddannelsesplan. Alle skal i løbet af disse uger have en nyskrevet/revideret uddannelsesplan. Nærmere besked om denne opgave gives af studievejlederne i ugerne op til brobygningskurset. November: Til forældredagen i november måned vil studievejlederne afsætte tider til samtale med elever og forældre, der måtte ønske en vejledningssamtale angående elevens fremtidige studievalg. December: Inden vi går på juleferie, vil skolens studievejledere tilstræbe, at så mange elever som muligt har styr på endeligt studievalg. Det er vores erfaring, at de allerfleste ved, hvad de vil med deres liv efter Langelands Efterskole. Men der vil altid være en hånd-fuld tvivlere eller to, og der kan være noget med valg af studie-retninger, 2. og 3. prioriteter og til disse problematikker, vil vi gerne kunne bruge januar og februar, til at komme helt på plads, inden vi skal sende uddannelsesønskerne af sted 15. marts. Vi opfordrer til, at elever og forældre bruger juleferien på at snakke om studievalget. 15. marts – deadline for tilmelding: 15. marts er deadline for tilmelding til ungdomsuddannelserne i Danmark. Tilmeldingen foregår via optagelse.dk og forestås af skolens studievejledere – forældre og elever kan følge med på sidelinjen ved hjælp af elevens kode til optagelse.dk. |


