Langelands Efterskole

Skolens formål:

Langelands Efterskole er en fri og uafhængig efterskole, der drives inden for rammerne af de gældende regler om frie kostskoler.

Der tilbydes prøveforberedende undervisning på 9. og 10. klassetrin.

Skolens kapacitet er 94 elever.

Den positive vekselvirkning mellem individ og fællesskab, skal skabe forståelse for den verden vi er født ind i – samt give os mod til at tage de udfordringer op, som denne verden møder os med.

Skolens hverdag skal bygge på ligeværdihed, gensidig åbenhed, tillid og tryghed, samt respekt for den enkelte såvel som for fællesskabet.

I undervisningen skal eleverne videreudvikle deres studie – og uddannelsesegnethed. De skal blive bevidst om egne kvaliteter og potentialer og give disse perspektiv.

Skolens værdigrundlag:

I et bredt fagligt spekter lader vi især kunst, musik og teater være vore skabende mødesteder. Her vil vi inspirere til udvikling af den enkelte elevs kvaliteter og evne til at udtrykke sig.

Mødet mellem individ og fællesskab er centralt i efterskolelivet. Derfor er ligeværdighed, demokratisk ånd og samtale de klare ledetråde i vort daglige liv med hinanden..

Vi tager udgangspunkt i den folkeoplysende og almendannende skoletradition. Med nærvær i det lokale og med bevidsthed om det globale søger vi at udvikle vores skole.

Vi udfordrer det hele menneske, således at den enkelte bliver funderet i sin krop, i sit følelsesliv samt i sin evne til at vurdere, beslutte og tage initiativ.

Således hviler skolen på den enkeltes villighed og mod til at udtrykke sig skabende og undersøgende i et forpligtende fællesskab. Et fællesskab der til gengæld skal være tryghedsskabende og rummeligt.

Skolens boglige fag:

Der er prøveforberedende undervisning i følgende fag:

Folkeskolens Afgangsprøve:

Dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk, fysik/kemi, biologi, historie, samfundsfag. kristendom samt geografi

Folkeskolens 10. klasses prøve:

Dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk og   fysik/kemi.

Beskrivelse af formål og slutmål for de prøve-forberedende fag er taget fra undervisnings -ministeriets faghæfter: Fælles Mål

Skolens liniefag: Musik, kunst & teater

MUSIK:
Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og at udtrykke sig i – og om musik. Undervisningen skal bibringe eleverne forudsætninger for livslang og aktiv deltagelse i musiklivet og for selvstændigt at kunne forholde sig til samfundets mangeartede musiktilbud.

Stk. 2. Gennem aktiv og skabende beskæftigelse med musik skal undervisningen medvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, udvikling af koncentration og motorik, samt øge deres forståelse af sig selv, som en del af et fællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af dansk og udenlandsk musiktradition som en del af kulturlivet  i den indgår i det aktuelle samfundsliv og i dens historiske perspektiv.

Musikundervisningen tager sit udgangspunkt i elevernes arbejde med at gengive musik, med at komponere og med at improvisere. Samtidig skal eleverne nå en forståelse af , hvorledes teknologien kan udvide og udvikle de musikalske muligheder.

Eleverne skal have kendskab til forskellige instrumentgruppers klanglige og tekniske muligheder og forskelligheder. Elevernes forståelse af rytme udvikles gennem forskellige slagtøjer. Harmonisk opbygning samt skala- og akkordopbygning kan ske ved hjælp af akustiske og elektriske strenge- og tangentinstrumenter.

Gennem arbejdet med musiklære skal eleverne gøre erfaringer med musikkens opbygning, ligesom de skal have skærpet deres evne til at lytte koncentreret, aktivt og kritisk. De skal have mulighed for at opleve musikken gennem de elektroniske medier og ved koncerter.
Eleverne bevidstgøres  om lydenes styrke, længde, tonehøjde, klangfarve og konsonans/dissonans samt musikkens rytme, takt og puls/ikke-puls. Endvidere skal eleverne have indsigt i akkorder og akkordforbindelser. Brugen af nodebilleder indgår, hvor det er hensigtsmæssigt.

Kunst

Formålet med undervisningen i kunst er, at eleverne ved at skabe, opleve og analysere billeder, bliver i stand til at se og sanse på en rig og nuanceret måde, og bruge  og forstå billedsprog som et personligt meddelelses- og udtryksmiddel.

Stk.2. Eleverne skal i arbejdet med plane, rumlige og elektroniske billeder tilegne sig viden og indsigt  og få lyst til og grundlag for at udtrukke sig i og med billeder.

Stk.3. Som led i deres æstetiske udvikling og som medskabere af kultur udvikler eleverne fortrolighed med kunstens og kassekulturens billedformer, og de forstår betydningen heraf i egen og i fremmede kulturer.

Kundskabs- og færdighedsområder i kunst

Det centrale i kunst er at udtrykke og meddele sig  i forskellige billedformer. I arbejdet erhverver man sig viden om Billedsprogets funktioner og formelle aspekter samt om, hvorledes forskellige følelser, holdninger og tanker kommer til udtryk i billeder. I nær sammenhæng med denne virksomhed inddrages samfundets billeder til oplevelse, analyse og vurdering. Etiske aspekter.

Kunstens kreative processer skal skabe erfaringer med billedets formproblemer, linie, form, farve, rum og komposition inden for kunstens hovedområder: Tegning , maleri, grafik, skulptur, design og medier.

Relevante værktøjer og teknikker gennemgås og  integreres i de skabende processer.

Forskellige formidlings- præsentationsudtryk i form af egne og andres arbejder, samt forskellige måder at meddele sig på, fx gennem udstillings-, udsmyknings-, teater- og forskellige medie.

Teater

Formålet med undervisningen i teater er: at udvikle elevernes lyst til og færdighed i  at bruge drama som et udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatres særlige kummunikationsform.

Stk. 2.Undervisningen skal udvikle elevernes forståelse og brug af det dramatiske udtryk som rn mulighed for at indleve sig i mennesker, situationer og miljøer.

Stk.3. Eleverne skal gennem praksis øge deres forståelse af den dramatiske udtryksforms særlige kropslige, æstetiske og sociale muligheder.

Kundskabs- og færdighedsområder i teater

I teater udvikler eleverne færdigheder i at skabe og udføre, opleve og bedømme dramatisk kunst. Undervisningen omfatter mange facetter af de grundlæggende processer i forbindelse med teaterarbejde: Grundtræning af krop og stemme, improvisation, strukturering og realisering af spil, dramatisering, tekstrealisering og produktion af stykker.

Eleverne skal gennem egen praksis udvikle deres færdigheder i at gøre fiktionen levende, ved at påtage sig roller og forholde sig til andre roller.

Der arbejdes med dramaets formsprog og virkenidler, så eleverne bliver i stand til at reflektere, vurdere og vælge i forbindelse med dramatisk fremstilling.

Undervisningen omfatter kundskaber om teatres forskellige udtryksformer og kunsttraditioner.

Skolens valgfag

Formålet med valgfagene er at, eleverne skal få indsigt i, viden om eller erfaring med forskellige emner, discipliner og fagområder.

Valgfagene er delt op i tre kategorier: Bevægefag, eksistentielle fag og linierelaterede valgfag.

Valgfagene vælger eleverne for en kort periode af gangen. Et valgfag omfatter mellem 10 og 18 timer. Året er delt op i tre valgfagsperioder

Bevægefag kan være:
Forskellige former for boldspil som: fodbold, basket, volley og hocky,  motionscenter, cykling, løb, dans af forskellig slags, Yoga, tons m.m.

Eksistentielle fag kan være:
Filosofi, livsanskuelser, drømmeforståelse, psykologi, tro og viden, dig og verden samt samfundsorienterende områder.

Linierelaterede valgfag kan være:
Kursusprægede aktiviteter indenfor vore tre liniefag, musik, kunst og teater.
Tekstil, strikning, syning, guitar, trykteknikker, portrætter, raku, skulptur,optageteknik, filmproduktion og rollespil.

Eleverne kan komme med ønsker om valgfag og kursusweekender. Dette debatteres på vort ugentlige fællesmøde.

Skemaets øvrige indhold

Måltiderne:
Formålet er at få en nærende og varieret kost, samt være tilstede i et fællesskab, hvor der er tid til samvær og samtale.

I forbindelse med måltiderne er der fælles beskeder og forespørgsler om vor fælles hverdag.

Fællestimer:
Formålet er at give eleverne mulighed for at opleve både de store kollektive fortællinger, samt de ”små” dagligdags fortællinger. Desuden  give eleverne indsigt og baggrunds-viden om aktuelle begivenheder i verden.

Livsoplysning, folkelig oplysning, demokratisk dannelse.

Fællesarrangementer.

Hver tirsdag og torsdag aften er der fællesarrangementer.  Foredrag, teater, film, musik, rollespil, åben scene, leg, spil.

Sang:
Formålet er at give eleverne en oplevelse af fællessangens styrke, samt indsigt og erfaring med vores sangskat. Også sange fra andre lande og kulturer skal eleverne få erfaring med.

Fællesmøder:
Formålet er at skabe et debatforum, hvor vi kan diskutere og udvikle vores fælles hverdag, eller emner der kan skabe fælles interesser og fælles engagement.  Det skal skærpe elevernes forståelse for de demokratiske processer, der udgør baggrunden for de beslutninger der tages. Vigtige emner til fællesmøderne kan være:   Adfærdsnormer – og former.                  Planlægning af fælles aktiviteter. Evaluering af fælles forløb og aktiviteter. 
Alle emner, der vedrører vor fælles hverdag kan sættes på dagsordenen..

Trivselsmøder:
( Livs oplysning, demokratisk dannelse, udvikling af sociale kompetencer )
Formålet er at mødes i en mindre overskuelig gruppe, som socialt og praktisk følges gennem året. Den enkelte elev forholder sig til en udviklingsplan, hvor handlestrategier tages op og behandles – både individuelt og fælles. Der er et ugentligt møde, samt forskellige ikke skemalagte aktiviteter gennem året.
Trivselslæreren har den primære kontakt til hjemmet for sin trivselsgruppe.

Rengøring: Formålet er at holde skolen ren og ryddelig, samt give den enkelte ansvar for vore fælles omgivelser.

Køkkentjans: Formålet er at få indsigt og erfaring i at tilberede vores fælles måltider. Stilletime: Formålet med stilletimen er at give eleverne ro til lektielæsning og forberedelse af undervisning.

Timer og aktiviteters placering fremgår af det ugentlige skema.

Beskrivelse af årsplanens indhold        2010-2011

Eleverne møder op på skolen søndag d. 15. august kl. 14.00

Startugen:
Formålet med ugen er at lære hinanden og omgivelserne at kende, samt introducere skoleåret. Der er lavet et særskilt skema for ugen.

Beskrivelse af  weekender

Almindelig weekend:
Starter fredag kl. 15.15 og slutter søndag aften kl. 21.00, hvor de elever der har været hjemme på weekend, skal være tilbage på skolen.                     Tilsynslæreren laver sammen med de elever, der er på skolen i weekenden  en aktivitets-plan. Almindelige weekender kan have et tema, som er annonceret i god tid, så man kan deltage i disse weekender, eller beslutte at tage hjem.

Forlænget weekend:
Starter torsdag/ fredag kl. 15.15 og slutter søndag/mandag aften kl. 22.00, hvor de elever, der har været hjemme på weekend, skal være tilbage på skolen.

Bliveweekend:
Er weekender hvor alle elever er på skolen.  Der er altid et specielt program i disse weekender.

Særlige dage

Weekenden d. 25.-26 september:

Efterskolernes dag.
Fredag og lørdag forberedes åbent hus arrangement til søndag. Der skal være opvisning og præsentation af de forskellige liniefag. Eleverne fremviser skolen og fortæller om skolens dagligdag.

Skolens Linieuge uge 41
Formålet er at eleverne skal fordybe sig i aspekter af sit liniefag. Der arbejdes frem mod produkter, som kan præsenteres for forældrene, som afslutning på ugen.

Brobygning for 10. klasses elever uge46
10. klasses elever er i brobygning på en ungdomsuddannelse i Svendborg.. Eleverne spiser og sover på skolen i den pågældende periode.

Uddannelsesuge for 9. klasse

Uge 46

Fælles vejledning og arbejde med uddannelsesplaner, det gode liv, hvad skal jeg være når jeg bliver stor?

1o. klasse uge 47

OSO opgave

9. klasse uge 47

Projektopgave

27.-11 Forældredag,
hvor forældrene ankommer til skolen lørdag eftermiddag. Forældre og elever deltager i forskellige workshops, som har til formål, at lave et indslag til aftenens arrangement. Der vil også være individuelle konsultationer mellem lærer, elev og forældre.

Forestillingsperiode 31-1 til 18-2 :
Formålet med at opsætte en stor forestilling er at eleverne får viden, indsigt og erfaring i de processer, der skaber en forestilling.    Eleverne inddrages så vidt muligt i de beslutningsprocesser, der ligger op til valg af forestilling.

Der arbejdes med liniefagene.

Uge 8- : Terminsprøver formiddage.

Formålet med terminsprøverne er at gøre eleverne fortrolige med prøveformen.

Temaundervisning eftermiddage:

Rollespil: Formålet er at udvikle elevernes kreativitet, fantasi og improvisations evne og at gøre eleverne aktive medspillere i en levende udviklingshistorie. Derudover får eleverne kendskab til middelalderlig historie, religion og styreformer.

Skolens rejseuge:uge 12.Skilejrskole.
Der undervises i langrendsski, alpint og snowboard.

Eleverne deles op i familiegrupper, som skal planlægge, indkøbe og pakke mad til ugen. Op til rejsen laves der skitræning for elever og medarbejdere.

Nye elevers dag.

28. -29.  maj:
Fredag og lørdag forberedes fremvisninger for det kommende elevhold. Søndag er vore elever behjælpelige med at give det kommende elevhold en oplevelse og information om, hvad eleverne vil møde det kommende år.

De skriftlige prøver:

2. maj til 11. maj.

Den mundtlige prøveperiode:

Vi afvikler elevernes prøver i uge 23 og 24.  I perioden er der prøveforberedelser og forberedelse til ”festival”  .

Lørdag d. 18  juni: ” Festival”

Sidste chance. Alle elever deltager i ”svendeprøven”. De viser hvad de har lært og kan i liniefagene. Der lægges op til samarbejde på tværs af fagene.

Familie og venner bliver inviteret.

Slutuge uge 25:

Formålet med slutugen er at evaluere skole-årets aktiviteter med eleverne. Evalueringen skal endvidere bruges  som en del af skolens årlige selvevaluering. Evalueringsudvalget forestår planlægning og udførelse af evalueringen.

Der laves et specielt program for slutugen.

Afslutning lørdag d. 25. juni:

Kl. 13 er der afslutning i skolens teatersal.